Regenerative Naturterapi

Naturens intelligens som drivkraft for menneskelig udvikling

Heling, nærvær og forbundethed med naturen

Regenerativ naturterapi er en vej tilbage til det levende.
En invitation til at sænke tempoet, mærke kroppen, og lade naturen spejle det, der kalder på forandring, balance eller fred.

I mit arbejde forbinder jeg naturterapi med regenerativ tænkning og livets logik — hvor alt hænger sammen, og hvor naturens rytmer bliver en læremester i, hvordan vi kan heles og vokse i harmoni med omgivelserne.

Regenerativ naturintegration er en praksis, der forbinder os dybt med naturens rytmer og intelligens – og med os selv, hinanden og vores samfund. Det handler ikke kun om at være i naturen, men om at lade naturen virke i os og gennem os.

Naturterapi - Naturen i Dig

Metoder og inspiration

Mit arbejde er forankret i både naturens cyklusser og moderne udviklingspsykologi, og jeg integrerer elementer fra:

Naturbaseret mindfulness – sansning, ro og nærvær i det levende landskab

Permakulturens principper – samarbejde, rytme og gensidig heling

Theory U & Livets Logik – bevægelse fra hoved til hjerte og handling

Ritualer & symbolik – forankring, taknemmelighed og transformation

Samtalerne foregår ofte ude i skoven, ved havet eller i din lokale natur, hvor omgivelserne understøtter det, der er i bevægelse i dig.

Forløb og formater

Jeg tilbyder både individuelle sessioner, gruppeforløb og retreats, som tilpasses efter årstiderne og det tema, du står i.

Eksempler på forløb:

Naturterapeutisk samtale i skoven – 1:1 session på 90 min

Cirkler i naturen – små grupper med guidet nærvær, refleksion og fællesskab

Naturbaserede retreats – 1-3 dage med meditation, fordybelse og livets logik som ramme

Forløbene kan stå alene eller kombineres med mine dialogspil Naturen i Dig og Inner Sustainability Game, som skaber sproglige og relationelle broer mellem natur, psyke og handling.

En oplevelse af helhed

Når du arbejder med naturen som partner, begynder du at opdage nye perspektiver på dig selv — ikke som adskilt fra verden, men som en del af dens kredsløb.

Regenerativ naturterapi hjælper dig med at:

  • Genfinde ro, klarhed og mening

  • Lytte til kroppens og naturens signaler

  • Heale relationen til dig selv og omgivelserne

  • Handle i overensstemmelse med det levende

Kontakt mig for mere info

Den Regenerative Cirkel – Naturintegration i Fem Dimensioner

Naturintegration er en livspraksis, hvor naturen ikke bare er en kulisse – men læremester, spejl og medskaber.
I en verden præget af adskillelse og tempo, hjælper naturintegration os med at huske, at vi er natur.

Gennem fem forbundne dimensioner – landskab, krop, psyke, fællesskab og kreativitet – åbner vi for dybere forbindelse, heling og regenerativ livskraft.

Forestil dig en blomst med fem blade. I midten spirer det regenerative menneske.

Læs mere om regenerativ naturintegration

7 principper – rodfæstet i naturens intelligens

I naturen er alt levende vævet ind i relationer – ingen del eksisterer isoleret. Når vi arbejder med regenerativ praksis, må vi derfor lytte til naturens egen intelligens. Ikke for at kopiere den, men for at samarbejde med den. Naturen viser os, hvordan liv opstår, næres, forandres og gensidigt understøtter hinanden i komplekse, dynamiske systemer.

De 7 regenerative principper er blevet til som en syntese af naturens mønstre, økologisk tænkning og mine mangeårige erfaringer med regenerativt lederskab, systemisk coaching, facilitering og naturbaseret læring.

De er ikke en opskrift, men en invitation:
En måde at træne vores opmærksomhed, vække vores sanser og styrke vores handlekraft i en tid, hvor både mennesker og systemer længes efter noget mere livgivende.

Hvert princip bærer en grundlæggende impuls fra livet selv – og kan fungere som et kompas for refleksion, transformation og design.

7 principper for naturintegration

Kompetenceudvikling i naturen – med naturen som medspiller

Hvordan kan naturen blive en aktiv del af vores professionelle udvikling? Jeg deler indsigter og praksisser fra sit arbejde med naturbaseret læring og regenerativ ledelse. Med naturen som både ramme og relation undersøger vi, hvordan vi kan styrke refleksion, nærvær og handlekraft – og skabe læring, der forankres i kroppen, relationerne og landskabet omkring os.

På mine retreats og workshops undersøger vi, hvordan naturen kan blive en aktiv del af vores professionelle og personlige udvikling. Med naturen som både ramme og relation styrker vi refleksion, nærvær og handlekraft – og skaber læring, der forankres i kroppen, relationerne og landskabet omkring os.

Kontakt mig for skræddersyet firma-retreat