For fem år siden var jeg mere syg end rask. Jeg følte mig konstant træt, udmattet og forkert. Jeg kæmpede for at passe ind i systemer, jeg dybest set ikke troede på. Det hele føltes meningsløst, håbløst og opslidende.

Jeg præsterede, smilede og skubbede mig selv fremad – mens min krop langsomt sagde fra.

Først som hvisken. Senere som råb.

Men langsomt begyndte jeg at lytte. Ikke bare med hovedet – men med hjertet og kroppen.

Jeg begyndte at ændre min måde at leve på. Ikke som en kur. Men som en livsforvandling.

Stress i alle systemer

Ikke kun i min krop – men i alt omkring os.

Stress i naturens kredsløb. I klimaet. I jorden og havet.

Stress i vores kulturer, i vores arbejdspladser, i vores relationer.

Stress i vores måde at være mennesker på.

Noget var ude af balance. Og det var det også i mig.

Artwork by Anna Taws, med inspiration fra Laura Storm & Giles Hutchins bog Regenerative Leadership

Her er tre principper, der har ændret alt for mig – og som stadig guider mig i dag.:

1. Jeg begyndte at tage pauser – også når det brændte på

Før holdt jeg først pause, når jeg var nødt til det. Når kroppen ikke kunne mere. Når jeg blev syg.

Men langsomt begyndte jeg at tage små, nærende pauser, før det hele brændte sammen.

Jeg gik ture uden mål. Lagde mig i græsset. Stirrede ud ad vinduet. Lyttede til vinden i bladene.

Jeg holdt pauser som praksis – ikke som belønning. Og jeg lærte, at det er her – i pausen – at kroppen regulerer, at kreativiteten vågner, at heling sker.

2. Jeg lærte at mærke mine grænser – og respektere dem

Jeg havde lært, at man skal yde, til man ikke kan mere. At man skal sige ja, være fleksibel, være stærk.

Men jeg begyndte at spørge: Hvor går min grænse? Hvad har jeg brug for?

Og vigtigst: Jeg begyndte at lytte til svaret.

Mine grænser blev ikke længere noget, jeg skulle overskride – men noget, jeg skulle ære. Jeg lærte at sige nej. At vælge til og fra. At sætte mig selv fri.

3. Jeg gav mig selv lov til at være mig selv

Den største frihed kom, da jeg stoppede med at prøve at være, som man burde.

Jeg gav mig selv lov til at være anderledes. Følsom. Langsom. Vild. Kreativ.

Jeg gav slip på idéen om, hvordan jeg skulle være – og begyndte at være, som jeg er.

Det var sårbart. Og samtidig stærkt.

For det var dér, jeg fandt hjem i mig selv.

I dag

Jeg har ikke været syg i fem år.

Ikke fordi jeg gør alt rigtigt. Men fordi jeg lever på en ny måde.

Jeg lever tættere på naturens rytme. Jeg praktiserer regenerativt selvlederskab. Jeg arbejder med naturterapi, coaching og bæredygtig forandring – men først og fremmest: Jeg er i det.

Fra komfortzone til indre vækst

Det var svært at tage det første skridt.

For udenpå så det hele fint ud: Jeg havde et godt job. En god løn. Et stærkt CV.

Alt det, man burde være taknemmelig for.

Men indeni var jeg ved at miste mig selv.

Jeg følte mig tom, fanget i noget, der ikke føltes rigtigt. Men hvordan går man væk fra noget, der “ser godt ud” – uden at vide, hvad der kommer i stedet?

Det krævede mod. Og tålmodighed.

Jeg begyndte langsomt at bevæge mig ud af min komfortzone. Ikke med store armbevægelser, men med små indre skridt:

At sige min ærlighed højt
At stå ved min følsomhed
At vælge langsomhed frem for tempo
At vælge mig selv

Vækst sker ikke i travlhed eller præstation – den sker i stilheden, i det uvisse, i det ægte.

Det var ikke nemt. Men det var sandt.

Og det blev mit vendepunkt.

At gøre op med et stresset liv – det er ikke nemt.

Det kræver mod.

Det kræver nærvær.

Og det kræver nye redskaber.

Jeg har selv været der – i et liv fyldt med tempo, krav og konstante omstillinger.

Men jeg vidste, at noget måtte ændres. Jeg ville ikke bare overleve. Jeg ville leve.

Derfor har jeg udviklet en værktøjskasse til regenerativ forandring –

et sæt enkle, men dybt virksomme praksisser, øvelser og principper,

der hjælper dig med at finde ro, mening og retning i en kompleks verden.

Værktøjskassen er skabt til dig, der:

længes efter at leve mere i takt med dig selv og naturens rytme
ønsker at skabe forandring indefra og ud
vil tage et ærligt opgør med stress, udbrændthed og autopilot

Det er ikke en quick-fix.

Det er en ny vej at gå – langsommere, dybere, blødere.

Men du behøver ikke gå den alene.

Det her er ikke en opskrift. Det er en invitation. Til dit regenerative selvlederskab.

Til at stoppe op. Lytte. Mærke. Tage et første skridt mod en anden måde at være i verden på.

For du er ikke forkert. Du er levende.

Og der er en anden vej.

💚

Anna

Bliver du nysgerrig på mine processer, metoder og tekniker, ræk ud, og så kan vi se hvordan vi kan mødes.

Læs gerne mit visuelle manifest her

Jeg har ikke været syg i 5 år – og her er hvorfor.